Dozer

3D Dozer – Dual GPS

Med Trimble GCS900 monteret på en dozer med dobbelt GPS, har du et komplet 3D-maskinstyringssystem med mulighed for at lave alle anlægstyper med maksimal præcision og høj effektivitet. Den dobbelte antennekonfiguration er unik for Trimble GPS-baseret Grade Control Systems. Ved hjælp af GPS’en, får du den nøjagtige position : Der måles meget præcist på tværs af skråningen og bladets position måles. Dette er især en fordel for komplekse opgaver med overflader som skråninger, bassiner m.m.

Fordele

  • Deling af designdata med landmåler, samt øvrige maskiner med Trimble GCS systemer
  • Betydelige besparelser på maskintimer / brændstof
  • Hurtigere færdiggørelse med optimalt resultat
  • Færre fejl
  • Ingen ventetid på landmåler, der skal lave afsætning
  • Mere præcis, mere ensartet arbejde
  • Udførsel af mere komplekse udgravninger
Yderlig information

Systemkomponenter – let at montere/demontere

Systemet består af tre hovedkomponenter som GPS Antenner, CB460 computer/skærm samt radio/VRS modem. De enkelte komponenter er lette at demontere og gør herved systemet mindre sårbart over for tyveri og hærværk, da delene kan monteres / demonteres på under 10 minutter. Systemet er samtidigt designet til de meget krævende opgaver en entreprenør udsætter deres maskiner for – hårdt arbejde dag efter dag.

Designdata på brugervenlig skærm

Designdata kan vises på CB460 skærmen i plan, profil, tværsnit, eller som tekst. Systemet har bl.a autooption som giver mulighed for at designdata kan bruges til at drive hydraulikken, så dozerbladet kører automatisk med cm-præcision. Systemet kan også køres manuelt, så der kun angives ønsket bladposition via skærm og lightbar.

Effektivitetsgevinster ved alle typer projekter

Det GPS-baserede maskinstyringssystem er ideel til alle størrelser anlægsprojekter, fra mindre dagbaserede opgaver til store anlægsopgaver som motorveje, lufthavne m.m. Brugen af Trimble GCS900 med dobbelt GPS på en dozer giver entreprenøren væsentlig forbedring af produktiviteten og rentabilitet og sikrer derved en konkurrencefordel på fremtidens anlægsopgaver.

Yderlig info

Læs her hvorfor dobbelte antenner er bedre en enkeltantenne: trimbledualantennasystem.pdf.

Alle systemer leveres i dag med GPS antenner med Glonass og kan få korrektionsdata via lokal base eller VRS modem opkoblet til referencenet som eks. www.GPSnet.dk

Typiske anlægsopgaver:

  • Veje og motorveje
  • Store jordarbejder projekter – dæmninger, genvinding, etc.
  • Naturgenopretning
  • Deponeringsanlæg og lossepladser
  • Byggemodning
  • Pladser
  • Landindvindingsprojekter
  • Golfbaner
  • Jernbanearbejde
3D Dozer - Dual GPS